Dansk Suffolk
Start
Suffolk
Medlemmer
Opslagstavlen
Engelsk
Nyhedsbrev
Opslagstavlen Køb og salg Billed gallei Bestyrels nyt Import
Nyt fra bestyrelsen                                              Siden opdateret den 12-04 2008

Suffolkbestyrelsen ønsker alle medlemmer et rigtigt Godt nytår,
og de bedste ønsker for en god læmmesæson.

 Siden generalforsamlingen har Suffolk deltaget i mødet med Dansk Fåreavls avlsudvalg og racerne.  Mødet blev afholdt i Odense den 15. november 2008.

Der var en god stemning og stor spørgelyst på mødet.

Fra dagsorden kan nævnes: Scanning, kåring, S-indeksets sammensætning, udgivelse af Tal om Får og geder, det frivillige avlsprogram for genotyper, oprettelse af Aktive avlsbesætninger, automatisk tilmelding i enkeltdyrsregistrering ved oprettelse af ny besætning, fremtidige avlsspørgsmål : DNA analyser, indberetning af defekter på moderdyrene.

Næste møde er lørdag den 4. april 2009. 

 Shropshire, Oxforddown, Schwartbless og Suffolk er blevet enige om et samarbejde omkring fælles aktiviteter, udflugter, udlandsture, nyhedsbreve og fælles stand på Landsskuet i Herning.  Gruppen bliver betegnet Sorthoved Gruppen.

Der har været afholdt 2 møder i Sorthoved Gruppen indkaldt af

Asger Markussen (OX).

Det sidste afholdte møde i Sorthoved Gruppen var den 11.januar 2009.

Følgende blev af gruppen vedtaget i forbindelse med beslutningstagninger på mødet:

Det kan vi gå ind for. Beslutninger taget på mødet.

Det skal vi tale med bestyrelsen om. Beslutninger der skal via de forskellige bestyrelser.

Dette er en hensigtserklæring. Noget der skal arbejdes for og tages op med foreningernes medlemmer.

 Der var enighed om vigtigheden af medlemspleje. Især er det vigtig at få startet nye besætninger op og være behjælpelig når der er behov. Evt. udpege kontaktpersoner.

 Det sociale samvær på Landsskuet kunne være fællesspisning i f.eks. Oxforddown-Street. Hver især medbringer bord, stole, mad og godt humør. Det er ikke kun udstillere,  men alle der har lyst kan være med.

På mødet blev der talt om:  Ny opdeling af ærespræmier, mønstringskonkurrence, valg af ærespræmiedommere , racestand og tilmeldte får også har deres lam med på skuet.

Oxforddown har bestemt at dyr født i 2008 skal have korrekt bid.

Derved ses der bort fra tandstikkereglen.

Dette tilsluttede de andre racer sig.

Næste møde i Sorthoved Gruppen afholdes hos Finn og Vinnie Larsen den 21. juni 2009.

 Kommende aktiviteter:

 Dansk Fåreavl, Distrikt 5 Østjylland   afholder

Årets læmninger med dyrlæge Pedersen,  lørdag den 14. februar 2009  kl. 13

Hos Finn og Vinnie  Larsen. Højgårdvej 8,  Ulkær,  7100 Vejle.

Suffolk besætning bestående af 50 dyr.

 Shropshire arrangere tur til Sjælland i april 2009. 

 Sommerudflugt i juli 2009 til Tyskland.

 Har du ønsker og gode ideer til aktiviteter, kontakt da bestyrelsen.

 Med brevet følger girokort for betaling af medlemskab 2009.

Kontingent for 2009 er 150,00Kr

Sidste betalingsdag er den 28.februar 2009.

 Hold øje med alle vores meddelelser på hjemmesiden.

 På bestyrelsens vegne

Vinnie  Larsen

Maj måned er udbindingstid for får og lam.

Græsmarken skal være i vækst og have en græshøjde på mindst 4 cm. Stopper græsvæksten kan det blive nødvendigt at give fårene ekstra tilskud, så de kan opretholde mælkeproduktionen.

Der skal holdes øje med lammenes trivsel, at de ikke er i mælkemangel eller plages af coccidiose.

Ligeledes skal der være adgang til mineraler og salt i hele udbindingsperioden

Vi skal se alle dyrene i bevægelse hver dag.

Det er nu tid til rengøring af stalde og desinficering af inventar.

Bestyrelsen
Dansk Suffolk

 

14-03-2008

Dyrskue tiden nærmer sig, så det er nu fårene skal vælges ud. Vær med til at gøre Suffolk-racen synlig ved dyrskuer, udstillinger og fåredage. I opfordres til at deltage i arrangementer, så nye avlere har en chance for af vælge Suffolk.

Vi er mange der glæder os til sommerens aktiviteter med fårene som centrum.

Har du forslag til aktiviteter vi kan mødes omkring , høre bestyrelsen gerne fra dig.

Bestyrelsen
Dansk Suffolk

 suffolk@suffolk.dk  

E-mail til: suffolk@suffolk.dk     Copyright 2007 Dansk Suffolk     Webmaster: jens.lauesen@suffolk.dk